Oplevelser i aarhus

Oplev smilets by

Villa Provence bliver af mange stamgæster ofte beskrevet som et afslappende åndehul midt i en pulserende by, og i beskrivelsen bliver ordet “oase” ofte benyttet. 

Metaforen om en oase midt en i en ørken kan dog være lidt misvisende, idet Aarhus bestemt ikke kan betegnes som en livløs ørken, og en gåtur i smilets by er bestemt ikke en ørkenvandring. Her kan du læse lidt om oplevelser og finurligheder rundt om Villa Provence.

Photocredit: Frame & Work

LIGE UDENFOR

Posthussmøgen

Posthussmøgen er placeret lige til venstre, når du træder ud af porten på Villa Provence. Posthussmøgen er egentlig blot en genvej op til strøget, men den er fyldt med masser af historie om toldere og smuglere fra 1600-tallet. Posthussmøgen er fornyelig blevet flot renoveret og er oplyst af skiftende farver om aftenen. 

Gedulgt - cocktailbar

Det kan godt føles en anelse underground, når man går ind i en baggård på Fredensgade 41 og åbner døren til et cykelskur. Men bag den diskrete facade findes en eksklusiv cocktailbar, hvor det er en oplevelse ikke blot at nyde de eksotiske drinks, men også at se, hvorledes de bliver kreeret og præsenteret med showmanship. Det er cocktailbar på gourmet niveau.

Badeanstalten Spanien

Det er blot en 400-meters gåtur fra Villa Provence, hvis du drejer til højre af Fredensgade og herefter til venstre på Sønder Allé, inden du kommer til den skønne badeanstalt med svømmehal, sauna og spabad. 

Vin & Petanque

På vej op mod Salling går man forbi en vinbar, som har indendørs petanquebaner. Det bliver ikke mere fransk end at nyde et glas Bourgogne og en duel om at få kuglerne så tæt på grisen, som muligt. 

Dokk1

Dokk1 indeholder borgerservice for Aarhusianere og byens bibliotek. Dokk1 byder også på udstillinger og arrangementer året rundt, en arkitektonisk oplevelse, og det omkringliggende havneområde er bestemt også en gåtur værd. 

GODE SPISESTEDER

SMAG PÅ AARHUS

Vi anbefaler

Der er et utal af gode spisesteder overalt i Aarhus på forskellige niveauer og med forskellige oplevelser. Man kan såmænd bare gå en tur ned til åen og selv se på menukortene og atmosfæren for at finde den oplevelse, man foretrækker. 

Michelin restauranter

  • Frederikshøj
  • Domestic

Bib gourmand

  • Restaurant Hærværk 
  • Restaurant Pondus (ved åen)

Vi anbefaler i øvrigt

  • Restaurant ET (læs nedenfor)
  • Restaurant Mefisto 
  • L’estragon
  • Madklubben 
  • Restaurant MØF
  • KP5 – Havnefronten 
  • Restaurant Mellemrum (på Fredens Torv) 

Takeaway

  • Olinico 
  • Café Piccolina 

restaurant et

En fransk anbefaling

Ved åen finder du bl.a. Restaurant ET, hvor navnet ikke er et dansk 1-tal, men skal udtales som det franske ord for “og”. Restaurant ET er gange enkelt fransk brasserier, når det er bedst. Navnet opstod, da visionen for deres restaurant skulle beskrives. Deres koncept er nemlig ikke bare en restaurant, men en restaurant, en vinbar og en butik. 

Restaurant ET drives med stor passion og professionel  stolthed af Lars Eiskjær og Morten Sandvad, som er udlært af franske Chef Michaud på Ruths Hotel. Restaurant ET er tænkt som et uformelt madsted med en god klassisk stemning – hvor Edith Piaf møder dansk håndværk.

Photocredit: Photopop

TOP SEVÆRDIGHEDER

ARoS

På Aarhus Kunstmuseum kan du opleve international nutidskunst, særudstillinger og den velkendte farverige regnbue på toppen. 

Den gamle by

Den Gamle By i Aarhus centrum er verdens første frilandsmuseum og præsenterer købstædernes kultur og historie. 

Moesgaard Museum

På Moesgaard Museum i Højbjerg kan du opleve spændende arkæologiske og etnografiske udstillinger. 

Musikhuset Aarhus

Musikhuset Aarhus er Nordens største musikhus, og afholder alt fra koncerter, dans, comedy, musicals, opera samt musik. 

Tivoli Friheden

I udkanten af midtbyen finder du Tivoli Friheden, hvor du både kan opleve forlystelser, koncerter og spændende arrangementer. 

Kunsthal Aarhus

I Kunsthal Aarhus kan du opleve fantastisk samtidskunst, som præsenterer udstillinger af internationale såvel som danske kunstnere.

Latinerkvarteret

Det smukke Latinerkvarter er kendt for sine farverige og gamle bygninger heriblandt Juuls-bygningen fra 1700-tallet. 

Aarhus Domkirke

Ved Store Tov i Aarhus Centrum kan du opleve den smukke domkirke, der med sit 96 meter høje tårn er et af de højeste i Danmark. 

VIDSTE DU?

Photocredit: Frame & Work

Smilets by - pourqui?

Skyldes denne betegnelse, at aarhusianerne har let til smil? Eller skyldes det, at et besøg i Aarhus uvægerligt vil få smilet frem hos enhver? 

Begge dele synes faktisk at være tilfældet, men hvor stammer udtrykket egentlig fra? Der er forskellige historier om dette slogans ophav og tilblivelse: En forklaring er, at det skulle stamme fra et bestyrelsesmøde i Aarhus Turistforening i 1938, hvor det også blev anvendt i folder, udgivet i 50.000 eksemplarer. 

En anden forklaring stammer fra starten af 50’erne, hvor Kong Christian X havde holdt en tale på Amalienborg og bl.a. spurgt “hvor er det dejlige danske smil blevet af”. Det skulle herefter have inspireret Aarhusianerne til at sige, at det i hvert fald stadig eksisterede her. 

En tredje forklaring stammer ligeledes fra midten af forrige århundrede, tiltage til dengang, hvor der var natfærge fra København til Aarhus. Kaptajnerne på bådene syntes, at Aarhus smilede, når de sejlede ind i bugten hver morgen. 

Ligegyldig hvad forklaringen er, så er Aarhus fyldt med skønne finurligheder, som kan få smilet frem hos enhver. 

Ramsløgets mekka i danmark

Hver forår valfarter landets gourmetkokke til Riis Skov 3 km nord for Villa Provence. April og maj er typisk den bedste tid for at plukke ramsløg, og Riis Skov er vel det sted i Danmark, hvor ramsløgene er mest udbredt. Ramsløg, allium ursinum, er oprindelig en plante fra Sydeuropa og Lilleasien, men den har bredt sig til flere steder i Danmark, hvor den frodiske skovbund og skygge under løvtræerne danner gode forhold for denne smagfulde plante, som også kaldes skovens hvidløg. 

Men hvorfor er det lige i Riis Skov, at den helt store udbredelse findes? Det gisnes, at det kan skyldes, at spaniere brugte den frodiske skovbund til at plante ramsløg tilbage i 1800-tallet. Da Napoleon erklærede Sverige krig i 1814, så måtte Danmark, som Frankrigs allierede, lægge land til 14.000 spanske soldater. Et regiment på 18.000 spaniere boede i en årrække i netop det område af Aarhus, hvor både anstalten og gaden bærer navnet Spanien.

Photocredit: Photopop

AKTUELlE ARRANGEMENTER

Hele året rundt kan du opleve spændende arrangementer og seværdigheder i Aarhus. 
Nedenfor kan du gå på opdagelse i de mange muligheder.